Menu
Close

TIDLIGERE RUNGSTEDSPILLER VINDER CHL

TIDLIGERE RUNGSTEDSPILLER VINDER CHL

Den tidligere Rungsted Seier Capital spiller Anders Grönlund, vandt tirsdag aften Champions Hockey League med sit klubhold Frölunda HC, da de hjemme i Göteborg slog Red Bull München med 3-1.

Anders Grønlund kom til Rungsted fra Mora i Allsvenskan, hvor han var en udpræget defensiv back, og  ikke noterede sig for nogle mål. Sæsonen i Rungsted gik meget fint, da Anders producerede 26 point i 45 kampe. Desværre blev det ikke til slutspil, da en brækket tommelfinger i sidste grundspilskamp sluttede sæsonen.

Fra Rungsted gik turen til Lillehammer i Norge, videre til Pantern i Allsvenskan, og altså i denne sæson til Frölunda HC.

Os bekendt er der ingen tidligere Metal Liga spillere der har vundet CHL, og fra os alle hos Rungsted Seier Capital, skal der lyde et stort tillykke til Anders for den flotte bedrift.

Simon Hjalmarsson, der er lillebror til Rungsted Seier Capitals cheftræner Erik Hjalmarsson, var også en del af det vindende Frölunda HC hold. Simon, der tidligere har trænet med Rungstedholdet i pre-season, noterede sig for 2 assister, begge i powerplay.

Rungsted Seier Capital ønsker ligeledes hele familien Hjalmarsson tillykke med sejren i CHL.

Foto: Jan Korsgaard