Menu
Close

Thomas Lillie: Jeg forstår ikke folk har været skeptisk

Thomas Lillie: Jeg forstår ikke folk har været skeptisk

En af de spillere som virkelig trådt til i slutspillet for Rungsted Seier Capital, og vel også var en bejler til MVP, målmand Thomas Lillie har svarede følgende på RSC media teams sommer spørgsmål.

Thomas, der er nu gået en god del tid sidden sæsonen sluttede som the Double vindere og en nær perfekt sæson. Har du haft mulighed for at fordøje den kæmpe præstation du og holdet leverede?
Jeg vil sige at det først rigtigt gik op for mig, hvor nær perfekte vi har været, et par uger efter finalen var færdig. Det har taget lidt tid at bearbejde det hele, men nu når man tænker tilbage så er man jo uendelig stolt over, at man har fået lov til at være en del af det og helt sikkert, bliver det en sæson man vil huske resten af livet.

For dit eget vedkommen havde du jo et nær perfekt slutspil. Der var nogle skeptikere der mente at du måske ville få det svært ved at holde niveau i slutspillet når det for alvor gjaldt? Føler du at du fik lukkede munden på dem ?
Jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor folk var/har været skeptiske. Jeg synes at lige fra da jeg var helt lille junior spiller, til at jeg nu er en voksen mand, altid har været bedst når det gjaldt. Men det er jo nok et eller andet sted svært, at være alles favorit og det er jo selvfølgelig en del af det! Men jeg er glad for, at jeg nu fik bevist for alle, at jeg er en man kan stole på, når det gælder!

En ny sæson står for døren med CHL og to mesterskaber som skal forsvareres, hvordan ser du frem til de udfordringer?
Jeg tror at den kommende sæson, bliver vigtig for mig selv og for Rungsted generelt. Der er titler der skal forsvares, og vi skal ud og præsentere dansk ishockey, og Rungsted i Europa. Vi vil selvfølgelig gøre vores bedste mod de svære modstandere vi nu engang har fået, men er jo også medviden om at det bliver en stor udfordring. Jeg håber for vores skyld og for dansk ishockey, at vi kan vise at den danske liga bliver bedre, og at vi kan gøre det mere attraktivt at ville spille i Danmark.

Du skal fortsætte keeper samarbejdet i den kommende sæson med Jon Lee. Er det en lettelse at det blev en realitet i stedet for at at skulle påbegynde et nyt samarbejde med en anden keeper?
Jon og jeg har efterhånden fået en god relation, og kender hinanden meget godt nu. Vi kompensere hinanden godt, og vi vil altid være bedst og vinde over hinanden, hvilket er med til at skabe konkurrence og derved få en vinderkultur. Så ja, jeg er meget glad for at Jon bliver min makker et år til.

Hvordan tilbringer du sommeren, og hvordan holdes din træning ved lige og hvad har du mest fokus på?
Jeg tilbringer det meste af min sommer i Malmø, hvor jeg bor. Med små afstikkere til bl.a min kærestes familie, og min egen i Haderslev. Min træning holder jeg ved lige således at Erik, sender programmer til mig og holdet som ikke bor i Rungsted, og kan dermed træne hjemme i de byer vi nu kommer fra. Man har dog også selv skaffet en del erfaring, fra de forskellige steder/trænere man nu har haft gennem tiden, og kan dermed tilpasse sin træning efter, hvad man har fundet ud af fungere bedst for en selv, da vi nu alle er forskellige og ikke har fokus på det samme. Min fokus ligger mest på fleksibilitet/smidighed og forebyggende af skader, da jeg ved det bliver en lang sæson, med mange kampe så derfor prøver jeg at få kroppen så klar som muligt til sæsonen starter i august.