Menu
Close

T.J. MOORE RYKKER ØSTPÅ

T.J. MOORE RYKKER ØSTPÅ

Rungsted Seier Capital har fornøjelsen af at præsentere den 24-årige center T.J. Moore, der skifter den lyseblå Sønderjyske trøje ud med en mørkeblå fra Nordsjælland.

T.J. spillede sin første fulde seniorsæson sidste år, og han tog Metal ligaen med storm, da han i 40 kampe lavede 48 point, heraf 22 mål.

Morten Hagen giver T.J. følgende skudsmål med på vejen:
Med T.J får vi den højrefattede center vi har været på udkig efter. Han er offensivt utrolig farlig, men samtidig hårdtarbejdende i det defensive. Han er lynhurtig og aggressiv i sit spil, og skaber farlige situationer hver gang han er på isen. Derudover har T.J vist sig at være en stjerne i den danske liga. Sidste år havde han en flot sæson, hvor han havde stor andel i Sønderjyske fremgang. Jeg er meget begejstret for at T.J skal spille med os og ikke mod os i den kommende sæson.

Med tilgangen af T.J. Moore, er Rungsted Seier Capitals udenlandske angrebslinje nu komplet frem mod den kommende sæsonstart.

Foto: Jan Korsgaard