Menu
Close

SHANE HANNA FULDENDER TRUPPEN

SHANE HANNA FULDENDER TRUPPEN

Rungsted Seier Capital har fornøjelsen af at præsentere den 25-årige canadiske back Shane Hanna, som den syvende og sidste udlænding inden sæsonstart.

Shane Hanna tilbragte fire år i NCAA hos Michigan Tech hvor han havde en flot college-karriere. Efterfølgende skrev Dallas Stars AHL-kontrakt med Shane i 2017, og sendte ham til deres AHL-affiliate Texas Stars. Her blev det sidste år til en fuld AHL-sæson.

Rungsted Seier Capitals sportschef Morten Hagen, giver Shane følgende ord med på vejen:

Shane er en utrolig spændende spiller, der kommer til at bidrage i alle situationer på banen. Sidste sæson formåede han at bide sig fast i AHL hvor han spillede fuld sæson. Det er virkelig et kvalitetsstempel.
Han besidder et fantastisk skøjteløb og et højt compete-niveau.
Jeg er meget begejstret for at Shane er vores i den kommende sæson.
Med tilgangen af Shane er truppen komplet. Jeg synes holdet er ekstremt spændende. Mange kendte ansigter kommer igen, og nye spændende kommer til.
Jeg er helt sikker på at der venter mange medrivende stunder i Bitcoin Arena i den kommende sæson.
Kontrakten med Shane Hanna gælder for ét år.