Menu
Luk

Rungsted vandt pligt sejr over Hvidovre Fighters

Rungsted vandt pligt sejr over Hvidovre Fighters

Rungsted vandt en pligtsejr over Hvidovre, men ikke helt uden bump på vejen. Et stærkt og hurtigt comeback fra Hvidovre i starten af 2 periode, var lige ved og spolerer en ellers fin og perfekt start af hjemmeholdet.
Rungsted og Hvidovre havde begge kniven for struben i dagens kamp. Hjemmeholdet i deres bestræbelser på og nå op på en plads mellem de 6 første, og dermed en direkte kvalifikation til en kvartfinale plads. Hvidovre i deres bestræbelser på og nå op på Herlev som ligger på 10 pladsen, og den vigtige play-in plads.

Fra kampens start var det som forventet et hjemmehold der satte foden på speederen, specielt 1 kæden med Hansen, Green og Rosenthal var en konstant trussel, med masser af fart summede de rundt i Hvidovres zone, i flere omgange brændte det gevaldigt på, men Niclas Lundstrøm og Hvidovre defensiven fik i første omgang held med og lukke ned for scoringerne. Rungsted klart mest med pucken og de største chancer, Hvidovre var ikke helt ufarlige, og et par gange fik man vendt spillet hurtigt, og et stolpe skud var tæt på og give udeholdet føringen. 13 minutter skulle der gå, inden der kom hul på scoringerne, en super pasning fra Brendon Nash finder Morten Green i midtzonen, som med en perfekt ”styring” sender skiven videre til Jake Hansen på højre flanke, Hansen i fuld speed mod Lundstrøm i Hvidovre målet, Hansen som ellers har haft sit hyr med og score på friløbere i sæsonen, svigtede ikke denne gang, et klassisk træk mod siden, og i stort set samme bevægelse sætte pucken mellem benene på keeperen.
Efterfølgende overlevede Rungsted et par udvisninger, uden at Hvidovre fik de helt store og åbne chancer, anderledes gik det, da Rungsted kom i overtal med lidt over 1 minut tilbage af perioden. William Boysen kunne gøre det til 2-0 for hjemmeholdet, og en perfekt score og gå til pause på.

I 2 periode var billedet det samme, Rungsted satte pres og var toneangivende. Men som så mange gange før i sæsonen, blunder man lidt i defensiven, og ud af stort set ingenting, kommer Hvidovre først på 2-1 ved Christian Vaagensø, et super flot skud som ikke kunne sidde meget mere op i fjerneste hjørne. Blot 26 sekunder senere har Thomas Dyk gjort Vaagensø kunsten efter og udlignet til 2-2.
Hvidovre havde skruet op for fysikken, og der blev virkelig gået til makronerne, af samme årsag opstod der lidt tumult ved Rungsteds udskiftningsboks, David Sätmark slap for tiltale da dommerne tilsyneladende ikke så hændelsen, og dømte i stedet 6 mand på isen mod Hvidovre. Rungsted skulle bruge 40 sekunder, så havde Brendon Nash bragt hjemmeholdet foran med 3-2, et hårdt trækskud røg mellem venner og fandt vejen til netmaskerne.

Blot 1 minut efter føringsmålet, fik Nikolai Gade tilkæmpet sig et korrekt dømt straffeslag. Straffeslaget blev på typisk Gade stil omsat til scoring, fuld fart mod kassen og et super hug til skiven, uden chance for Lundstrøm i målet.
4-2 og kampen var igen vendt til hjemmeholdets fordel, Rungsted fortsatte presset og med endnu en scoring punkterede man kampen en smule, 5-2 målet blev sat ind af Nikolaj Rosenthal. 3 mål på 3 minutter, satte også en stopper for det fysiske spil for en stund, som ellers havde sat sit præg på kampen, og var lige ved og glide ud af dommernes hænder.

I 3 periode satte hjemmeholdet tempoet lidt ned, og spillede sikkert, dog ikke mere sikkert end at Hvidovre fik lov til og reducere til 5-3. Hjemmeholdet var alligevel spilstyrende, og kom også til en del chancer, men uden scoringer til følge. Lidt dramatik fik de små 600 tilskuere også i 3 periode, efter lidt tumult blev Sebastian Svendsen sendt i bad med en GM, Rungsteds Nikolai Gade og Rasmus Andersson nøjes med en 2 minutters hver.
Kampen ender uden yderligere scoringer, og hjemmeholdet vandt sin pligtsejr. For første gang i lang tid kunne Rungsted stille med 4 kæder, og vi krydser fingre for at det kan fortsætte.