Menu
Luk

Rungsted hentede sin 6 sejr i træk

Rungsted hentede sin 6 sejr i træk

Rungsted hentede sin 6 sejr i træk, da man til aften vandt 3-2 over Herlev Eagles.

Flertallet af de fremmødte tilskuere, forventede nok at Rungsted ville sætte sig på kampen fra første fløjt. Stik imod forventning var det udeholdet som lagde bedst ud, og det havde ikke været helt ufortjent med en Herlev efter de første 20 minutter. Desværre for Herlev stod der 1-0 til Rungsted, da uret rundede 20 min.
Hjemmeholdet kan takke en meget vel spillende Kevin Lindskoug i Rungsted målet, for at Herlev blev holdt fra scoring, 3 gange vandt Lindskoug den direkte duel med en Herlev spiller, som var kommet alene igennem, og yderligere et par gange måtte han hive en stor redning ud af ærmet, specielt da hjemmeholdet spillede 3 mod 5 i 1 minut 37 sek.

I den anden ende måtte Evan Mosher også hive et par kæmpe redninger frem, han måtte dog overgive sig for William Boysen, da han sendte et skud afsted fra slottet, udsynet var dækket og pucken strøg uhindret i kassen. En første periode som var præget mange personlige fejl, som kastede store chancer af sig i begge ender, og 2 målmænd som virkelig måtte hive de store redninger frem af skuffen.

I 2 periode overtog Rungsted mere og mere kampen, skudstatistikken blev på 20-5, trods overtaget blev der ikke scoret i perioden, igen var det de 2 målmænd som brillerede, den ene utrolige redning afløste den anden.
Hjemmeholdet kunne gå til pause med en smal 1-0 føring, og intet var afgjort inden de sidste 20 min.

3 periode var kun 2 minutter gammel, da Robin Bergmann øgede hjemmeholdets føring til 2-0. Et par minutter senere kom Rungsted i overtal, og det var Marcus Olsson ikke sen til og udnytte, en super pasning fra Mattias Persson, fik helt som fortjent 3-0. Efter scoringen til 3-0, var det som om at Herlev skruede op for farten og der blev ekstra saft og kraft i tacklingerne. Med små 10 minutter tilbage, kom reduceringen, Mathis Thinnesen kunne efter lidt klumpspil sende pucken i kassen, med målet bragte Herlev en smule spænding tilbage i kampen.

Da haluret rundede 55 minutter, tog Rungsted en dum 2 minutters for at være for mange spillere på isen, Herlev takkede hjemmeholdet for muligheden, og i tiden 56.40 kunne Kim Staal for alvor bringe spændingen tilbage i kampen 3-2.

Spænding kom der nu aldrig, for med 2.17 tilbage valgte Ludvig Adamsen og tage 2 minutter for en Hooking, uret og point løb fra Herlev, og Rungsted kunne sikre sig den 6 sejr på stribe og 3 points til kontoen.

Allerede idag står de 2 hold overfor hinanden igen, der er face-off kl 15.00 i Herlev skøjtehal