Menu
Luk

MORTEN JENSEN FORLÆNGER KONTRAKTEN

MORTEN JENSEN FORLÆNGER KONTRAKTEN

Rungsted Seier Capitals danske back Morten Jensen har i dag forlænget sin aftale med yderligere én sæson frem til april 2019.

Som søn af Esbjerg legenden Søren Jensen, har Morten fået ishockey ind med modermælken i det vestjyske. Som 16-årig tog han til Sverige, hvor han tilbragte fire sæsoner i Rögles ungdomsafdeling, og tillige fik lov at snuse til SHL i tretten kampe.

I denne sæson har han imponeret med sin offensive spillestil, hvilket har resulteret i at med sine 24 point er den bedst producerende danske back i Metal Ligaen.

På måltopscorerlisten for backer er Morten Jensen på andenpladsen i ligaen med 11 mål.

Jeg har været utrolig glad for at være i Rungsted, hvor træner-teamet har vist mig stor tillid gennem hele sæsonen fortæller Morten Jensen. Udviklingsmiljøet her i Rungsted minder meget om det jeg har kendt fra Sverige. I modsætning til de fleste andre danske klubber træner vi om formiddagen, hvilket fungerer rigtigt godt for mig afslutter Morten Jensen.

Morten Jensen er den tredje forlængelse efter Nikolai Gade og Nikolaj Rosenthal vi har præsenteret på det seneste, og der vil de kommende uger komme yderligere forlængelser af holdets stamme.