Menu
Close

Kan drengene hente endnu en udebane sejr, og 3-2 serie føring?

Kan drengene hente endnu en udebane sejr, og 3-2 serie føring?

I aften i Rødovre Skøjte Arena, spilles den vitale 5. kamp i vores Sjællandske gyser kvartfinale serie imod rivalerne fra  Rødovre Mighty Bulls. Begge hold har vundet hjemme og ude, alle kampe er afgjort med et mål, og begge hold har rejst sig efter nederlag.

Kamp 5 i en serie, er altid betragtede som den næst vigtigste i en lang serie (den der giver serie sejren er jo den vigtigste) og dette fordi, det for første gang i serien giver et hold 2 matchbolde, og det andet er sat under maximalt pres resten af serien, hvor det første nederlag betyder exit.

Rungsted har været 2 forskellige hold i denne serie. Hvor man i de 2 første kampe kom blæsende og bedst fra start, blot for at ramme udfald i 2. og 3. periode, kom mand i 3. kamp skidt fra start men kæmpede sig tilbage og sluttede kampen godt af. I det seneste opgør, i den 4. kvartfinale kamp så man et Rungsted hold som spillede 60 gode minutter’s hockey, skabte masser af chancer og virkede i kontrol i egen zone, men manglede den afgørende scoring som kunne sikre sejren.

Skal man kigge hen imod aftenens dyst, skal der ligges fokus på 3 ting. Kevin Lindskoug, som har stået de 4 første kampe med en rednings % på 92,45 %, skal fortsat være en sikker sidste skanse, Defensiven, som igennem serien er blevet stærkere og stærkere, skal fortsætte med at spille sig ud af presset situationer i egen zone og for alt i verden undgå panik løsninger som giver Rødovre overtals situationer foran Lindskoug, og så skal udvisningerne holdes nede især sidst i kampen hvor det kan og har været dyrt for kampens afgørelse.

Af de 16 mål som er scoret i denne meget tætte serie, er 8 af dem scoret i powerplay. De seneste 3 kampe er alle afgjort i Special teams, 2 powerplay goals og 1 shorthanded.

Ser man på offensiven som i playoff er nede på et snit på 2 mål per kamp (3,08 snit per kamp i grundspillet) kunne hjælp hertil hentes hos Jake Hansen(53 point), Nikolai Rosenthal(38), William Boysen(25), TC(19), og Morten Jensen(28) som alle har deres første point til gode.

Kom og støtte op om drengene i aften i denne vitale 5. kampe, og hjælp dem frem til sejr og en 3-2 føring i serien de kan tage med hjem til TV Kampen på tirsdag, til den 6. kamp i Bitcoin Arena.