Menu
Close

Jon Lee: Jeg ser bestemt muligheder for flere kampe i denne sæson

Jon Lee: Jeg ser bestemt muligheder for flere kampe i denne sæson

Ja så var der alligevel en mere som vi kunne nå her hos RSC media Team. Jon Lee har også været igennem vores sommer spørgsmål, og dem kan vi lige nå inden holdet’s opstart.

Du har valgt at forlænge din kontrakt med Rungsted for den kommende sæson. hvad blev afgørende for dit valg ?
Jeg kan godt lide det setup der er i Rungsted. Og da både Erik og Flemming fortsætte så kender man forventningerne til træning og kampe. Sammenholdet har også betydet rigtigt meget. Jeg synes vi har det rigtigt godt i omklædningsrummet.

Du havde en svær start på din første sæson i Rungsted med en skade som holdte dig ude af spil i en længere periode. Hvad skal eller kan du gøre om noget, for at forhåbenligt undgå det samme sker den sæson?
Jeg har været ret uheldig med den skade jeg fik sidste år. Man kan ikke gøre så meget andet end at gøre sit bedste både på og uden for isen for at undgå skader.

Du startede inde i 3 kampe sidste sæson, ser du en større mulighed for flere kampe i denne sæson med CHL deltagelse og et grundspil som nu er blevet ændrede til 48 kampe i stedet for 40 som i spillede i mesterskabs sæsonen?
Jeg ser klart en større mulighed for flere kampe i år. Jeg håber jeg kan tage nogle kampe så Thomas også kan aflastes og vi kan give hinanden noget konkurrence. Og glæder mig til at spille i CHL igen. Det er en vild oplevelse at kunne prøve sig af med top hold fra andre ligaer i Europa.

Du og Thomas Lillie fortsætter jeres samarbejde som keeper duo. Er det en fordel at du ikke skal opstarte med en ny makker, og kan du sætte lidt ord på jeres samarbejde?
Ja det synes jeg bestemt det er. Vi har begge den samme arbejdsmoral når vi kommer til kamp eller træning. Vi er gode til at skubbe hinanden til at gøre det bedre end den anden.