Menu
Close

Joachim Holten Møller: Jeg er meget bevidst om at ligaen bliver hurtigere, og jeg bliver ældre

Joachim Holten Møller: Jeg er meget bevidst om at ligaen bliver hurtigere, og jeg bliver ældre

RSC media team har fået Joachim Holten Møller til tasterne med svar på en omgang sommer spørgsmål.

Joachim du har skrevet under på en sæson mere hos Rungsted efter jeres fantastiske sæson med the double, en personligt muligvis bedste sæson og CHL for døren. Hvor svær var beslutningen om at forsætte hos Rungsted 🙂
Det var ikke overhovedet ikke svært at tage den beslutning. Det er her jeg hører til. Klubben har været inde i en rivende udvikling og det er jeg stolt af at være en del af.

Som sagt så havde du vel noget der kunne minde om din personligt, bedste sæson, og dette efter en svær sæson som var præget af skader. Hvordan forberedte du dig til sidste sæson og er det samme procedure du tager i brug til den kommende sæson?
Jeg har ikke ændret noget radikalt men jeg er meget bevidst om at ligaen bliver hurtigere og jeg bliver ældre, så det er en stor prioritet at træne mere eksplosivitet.

Du er en af de mest rutinerede på holdet, og er en af lederne på holdet. Føler du der vil være et større pres på den leder rolle i den kommende sæson hvor der jo skal forsvareres 2 titler?
Det føler jeg ikke som et pres overhovedet. Vi har mange ledere i omklædningsrummet og vi skal løfte i flok. Vi har en fantastisk kaptajn i Marcus Olsson og ham læner jeg mig personligt meget op af.

I har mistet 2 store danske profiler i forsvaret i M.Jensen og Røndbjerg. Ser du ny ankommet Mikkel Persson og de 2 unge Schulze og Jerlert som klar til, for alvor at tage det store spring og hjælpe holdet til et titel forsvar?
Det er klart det er et stort tab at miste 2 så dygtige spillere, men det er også en del af gamet med de sæsoner både Morten og Mathias havde. Det betyder at vi 4 danske backer må løfte i flok og hjælpe mere til. Jeg synes at både Bertram og Oscar tog et skridt i den rigtige retning sidste sæson, og jeg ved de arbejder hårdt her over sommeren så det er jeg sikker på de kan. Mikkel Persson har jeg kun hørt gode ting om og glæder mig til at byde ham velkommen.