Menu
Luk

Herning brød Rungsted’s sejrsrække ved 7

Herning brød Rungsted’s sejrsrække ved 7

Rungsted Seier Capitals og Herning kæmpede her til aften om 1. pladsen, et vaske ægte topopgør. Inden kampen var det kun målscoreren som adskilte 1 pladsen og 2 pladsen.

Inden kampen havde man måske spået at begge hold, lige ville føle hinanden lidt an, inden der blev åbnet rigtigt op for kampen. Lad det være sagt med det samme, speederen blev trådt i bund med det samme, spillet bølgede frem og tilbage, og det mindede lidt om en tennis kamp, hvor bolden gik fra den ene ende til den anden.
Først halvvejs i 1. periode, kom der for første gang lys i den røde lampe. Rungsted var i overtal, men alligevel var det Herning som kunne bringe sig i front, fra en spids vinkel kunne Tony Kallela bringe gæsterne i front. Samme Kallela skulle 6 minutter senere igen komme i fokus, et par fikse driblinger imellem et par Rungsted backer, og en iskold afslutning mellem benene på Lindskoug 0-2.
2 mål efter en super underholdende 1. periode, hvor der var chancer til langt flere mål. Udeholdet førte godt nok 0-2, men hjemmeholdet havde føringen i skud på rammen med 2-1, 2 gode målmænd var en kraftig årsag til at scoringen blev holdt nede.

2 Periode var en kopi af første, højt tempo og godt med chancer, eneste forskel var at hjemmeholdet tog mere og mere over, hjemmepublikummet anede en scoring, men på en hurtig kontra var det Herning som kunne bringe sig i front med 0-3 ved Antti Kerala. Blot 37 sekunder efter 0-3 målet, fik hjemmeholdet endelig passeret Ari Ahonen i Herning målet, Morten Jensen fik i 2 omgange pucken ind bag Ahonen 1-3. Kort efter reduceringsmålet, kom Rungsted i PP, Daniel Nielsen satte en hård tackling på Joachim Holten Møller, dommerne vurderede at tacklingen ”kun” var til en 2 minutters straf. Straffen blev så lidt hårdere, da Michael TC. Tæt under mål kunne bringe spændingen helt tilbage i kampen 2-3, i tiden 30:01.

Kampen var igen helt åben, og Rungsted jagtede en udligning, et par gode forsøg blev det også til, men med små 2 minutter tilbage af perioden, kom Rungsteds Brendon Nash i skammekrogen, først for en tripping og inden Rungsted kom i puckbesiddelse, fik han lavet en Checking to the head, samlet dom lød på en 2 minutters og en badebillet. Rungsted klarede frisag i de sidste minutter af 2 periode, men man skulle starte 3 periode med og være i under tal i 5 minutter og 22 sekunder.

Rungsted klarede også frisag i resten af undertallet, et par enkelte gode chancer måtte man dog afgive, men Lindskoug og stærkt backspil afværgede. Da Rungsted igen var blevet fuldtallige, fortsatte man med og presse på, tættest på en udligning var William Boysen, men Ahonen i Herning målet fandt en feber-redning frem. Med 2 minutter og 38 sekunder tilbage måtte Herning tage en holdstraf, for at være for mange mand på banen. Rungsted satsede hele butikken og hev Lindskoug ud af kassen, desværre gav det bagslag og Daniel Nielsen kunne afgøre kampen til Hernings fordel 2-4.

Kampen var virkelig en underholdende affære, med 2 hold som ville frem af banen, Herning var de mest effektive og kunne på den konto tage sejren med hjem over storebælt.