Menu
Close

FREDRIKSSON “STANNA KVAR”

FREDRIKSSON “STANNA KVAR”

Rungsted Seier Capital har fornøjelsen af at kunne præsentere en ny et-årig kontrakt med den 26-årige svenske back Simon Fredriksson, der dermed er klar til sin anden sæson i den mørkeblå trøje.

Simon kom til Rungsted fra IF Troja-Ljungby inden starten på mesterskabssæsonen, og han spillede en stor rolle  både “special teams” samt fem mod fem. Han var en af de spillere der loggede mest istid på hele sæsonen, og imponerede stort med 28 point og +30 over sæsonen.

Rungsted Seier Capitals direktør Thomas Friberg siger følgende om den nye kontrakt med Simon:
Umiddelbart efter mesterskabet kom i hus var vi klar over at vi gerne ville forlænge kontrakten med Simon, der efter min opfattelse var en af de store årsager til sidste sæsons store succes.
Det har taget noget tid at nå i mål med kontrakten, men  jeg er meget glad for vi i sidste ende kunne få enderne til at nå sammen. Jeg ved at Simon også er meget glad for at blive i Rungsted, hvor både fans, medspillere og ledere har taget den store sympatiske svensker til sig.
Som jeg ofte har sagt, så er kontinuitet en vigtig faktor for os, og med den nye kontrakt til Simon har vi tre udlændinge fra guldholdet der spiller videre hos os.

Simon Fredriksson fortsætter med at bære trøjen med nummer 55.