Menu
Close

FLEMMING GREEN VENDER TILBAGE TIL RUNGSTED

FLEMMING GREEN VENDER TILBAGE TIL RUNGSTED

Det er med stor glæde vi kan meddele Flemming Green vender tilbage til Bitcoin Arena, i en ny funktion den kommende sæson.
Flemming måtte i januar måned trække sig som cheftræner for Rungsted Seier Capital på grund af sygdom.
De helbredsmæssige udfordringer er nu overkommet, og Flemming er klar på endnu en tørn i barndomsklubben.

Flemming Green vil indgå som assisterende træner hos Rungsted Seier Capital, og vil sideløbende have en funktion i Rungsted Ishockey Klub som 1. divisions- og U20 træner samt være ansvarlig for talentudvikling.
For Rungsted Seier Capital og Rungsted Ishockey Klub har talentudviklingen høj prioritet, og vi er meget glade for at vi i fællesskab er lykkedes med at finde en konstellation, der giver begge parter en rød tråd i udviklingsarbejdet.
Sammen med RIK’s sportschef Mikael Hammarström vil Flemming udgøre den sportslige ledelse og sætte kursen mod en ny træningskultur i RIK.

”Jeg er virkelig glad for det er lykkedes at finde en aftale med både Rungsted Seier Capital og Rungsted Ishockey klub. Begge organisationer står mit hjerte nært, og jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet”udtaler Flemming Green.

Rungsted Ishockey Klubs formand Anders Sindal Kjøge og Rungsted Seier Capitals Direktør Thomas Friberg, er begge begejstrede for ansættelsen af Flemming Green, der giver helt nye muligheder for at udvikle samarbejdet klubberne imellem.

Flemmings første arbejdsdag vil være i dag den 2. maj 2019, og dermed kan vi starte arbejdet frem mod den nye sæson i så god tid som muligt.


Foto: Jan Korsgaard