Menu
Close

DANSK ANGREBSPROFIL FORLÆNGER

DANSK ANGREBSPROFIL FORLÆNGER

Rungsted Seier Capital har forlænget kontrakten med angriberen Rasmus T. Andersson for yderligere én sæson. Den sympatiske forward er dermed klar til sin tredje sæson i Nordsjælland.

Rasmus kom til Rungsted fra Kristianstad i foråret 2018, hvor han hurtigt slog sit navn plads som en dygtig angriber i Metal Ligaen. På trods af en skade i hånden, som endte med at koste 13 kampe i grundspillet, kom Rasmus stærkt tilbage og blev nummer tre på Rungsteds interne topscorerliste i slutspillet.

Sportschef Morten Hagen giver Rasmus T. Andersson følgende skudsmål med på vejen:
Rasmus fik sit gennembrud i Metal Ligaen sidste år, og han repræsenterer på alle måder den ishockey som vi gerne vil stå for i Rungsted. Vi tror på det næste skridt for Rasmus bliver at erobre en endnu mere bærende rolle på næste års hold.