Menu
Close

CHL-GAMEDAY: HJEMMEDEBUT TIL TJ MOORE

CHL-GAMEDAY: HJEMMEDEBUT TIL TJ MOORE

Det er blevet lørdag, og vi gør dermed klar til den anden hjemmekamp i CHL, hvor tjekkiske HC Pilsen kommer på besøg.

Selvom de første bulletiner omkring TJ Moores skade var dårlige, så har scanningen vist at TJ ikke fejler noget alvorligt og han er igen “fit for fight”. Det betyder formentlig at han vender tilbage til førstekæden sammen med Mario Lucia og Nikolaj Rosenthal.

Hvis man har søsonkort er det bare at møde op i sæsonkortindgangen med sit ID, og dette vil give adgang til kampen. Skal man købe billet, foregår det som normalt i billetsalget. Priserne er de samme som ved Metal Liga kampe, kr. 100,- for voksne og kr. 50,- for børn.

I billetsalget vil der være salg af CHL-merchandise, og det er muligt at købe en CHL-puck for 20,- kr, CHL-tshirt for kr. 300,- og CHL-trøjer for kr. 500,-.

Dørene åbner kl. 17.00 og kampen starter kl. 18.00.
Vel mødt i Bitcoin Arena.